Fragt fra 39,- // Hurtig afsendelse // Betal m. Mobilepay Fragt fra 39,- // Hurtig afsendelse // Betal med Mobilepay

Inspiration

Det mest ikoniske gavepapir er også det mest bæredygtige

Det mest ikoniske gavepapir er også det mest bæredygtige

Og hvem er så dette ikon?

Det brune kardus papir. Helt simpelt brunt gavepapir. Det er alle bæredygtige gavepapirs moder; til tider overset men evigt elsket.

På én gang umådelig nostalgisk (hvem kan ikke forestille sig en brun pakke med rødt/hvidt sejlgarn omkring? Måske i en julekalender eller en gammeldags købmand?) og alligevel for evigt nyt.

Det brune karduspapir kan nemlig kombineres med alskens andet papir, bånd rester i alle farver, en stribe gavepapir gemt fra tidligere eller små grene og blomster, flettede stjerner og så meget mere.

Om det er julegaven, fødselsdagsgaven eller studentergaven det drejer sig om; det brune papir kan dekoreres og kombineres så det passer til modtageren og begivenheden – i evigheder.

bæredygtigt gavepapir brunt papir i flere varianter

Hemmeligheden vi har glemt

Kardusens hemmelighed kan glemmes i glittet. Det brune kardus har set en masse trendy divaer komme og gå; glitter, belægninger, fantasifuld print, nuttede dyr og masser af julepapir.

Men det brune gavepapir i sin rene form er helt uden plastikbelægning, og det betyder, at modsat det konventionelle gavepapir, så kan det genbruges igen. Finder man en variant som også allerede er lavet af genbrugsfibre, har man en ægte bæredygtig vinder. Med andre ord er det noget så simpelt som det klassiske brune papir der har potentiale til at være det mest bæredygtige gavepapir.

Dyrk det ikoniske look og skift det glittede papir ud med noget genbrugt og plastikfrit. Fortolk frit og slip kreativiteten løs; alle de små båndrester du har gået og samlet kan endelige finde en pakke der passer.

bæredygtigt gavepapir

Ind i fremtiden gennem fortiden

I Considershop møder vi mange spændende ildsjæle, der hver især arbejder på kreative løsninger som bringer os mod en mere bæredygtig fremtid. Nogen gør det ved at udforske innovative materialer og teknologier, og andre ved at kigge tilbage og genopdage ældgamle metoder.

Og det er det brune gavepapir et fint eksempel på.

Ikke en ny opfindelse overhovedet – men én ikonisk en som fortjener at blive genopdaget.

Gå på opdagelse i vores voksende samling af bæredygtigt gavepapir

bæredygtigt gavepapir og tilbehør til bæredygtig indpakning

bæredygtigt gavepapir i flere varianter

Skriv en kommentar