Fragt fra 49,- // Hurtig afsendelse // Betal m. Mobilepay Fragt fra 49,- // Hurtig afsendelse // Betal med Mobilepay

Inspiration

Kickass metoden til mere bæredygtige gaver

Kickass metoden til mere bæredygtige gaver

Vi er vandt til ønskelister, sikre løsninger og formaliserede gaveudvekslinger. Og det er der rigtig god grund til, der er nemlig mange sociale konventioner omkring gave-givning (hvis det er et emne du kunne være nysgerrig på at nørde, så prøv at søge efter ”reciprocitet” og læs lidt om hvad antropologien og sociologien har at sige om den slags…) og man vil gerne undgå at skuffe modtageren. 

Men der ligger et spændende potentiale i gaver som kan gøre selve gaven til en spændende og inspirerende oplevelse samtidig med at de bliver mere bæredygtige.
Et potentiale som måske kræver at vi nogle gange træder en lille smule udenfor ønskelisten.

Inden vi kigger nærmere på det potentiale, så lad os lige lave en hurtig liste over fordele og ulemper ved ønskelisten:

Ønskeliste YAY

Ønskelister er fantastiske fordi man på den måde kan give noget som man ved modtageren kan lide og vil bruge.

Det er super vigtigt, fordi det forhindrer at gaven ender ubrugt som ”skabs spild” – forbrugsgoder der bare fylder i skabet fordi det ikke passer med modtagerens liv eller smag.

Ønskelister er især gavnlige til dem der er i vokseværk (er My little pony stadig et hit eller er de gået over til mere ’cool’ teenageting?) og til dem man ikke ser så tit (Er maling stadig en hobby og var det nu str. m han bruger?).

 

Ønskeliste NAY

Måske kender du scenariet hvor man sidder kort inden sin fødselsdag og forsøger at vride sin hjerne for ting man kan putte på listen?

Ønskelister kan indeholde mange ting som er nice to have, men som bestemt ikke er et need, og som modtageren ikke vil mangle i sit liv i det lange løb.

Det er lidt et problem hvis man forsøger at vælge noget der er bæredygtigt (læs; bliver brugt og værdsat), fordi ønskelisten kan blive et minefelt af lettere overflødige genstande.
Og hvad nu hvis ønskelisten ikke indeholder nogen ønsker som stemmer overens med ens egne (bæredygtige) værdier og principper?

 

Ønskelister kan også kun være skrevet på baggrund af noget som modtageren allerede kender til.

Det er klart at man ikke kan ønske sig noget man ikke ved eksisterer eller har tænkt på.  

 

Den positive forskel

Hvad nu hvis du kunne præsentere modtageren for noget de ikke havde tænkt på eller set før, noget lidt anderledes som kunne skabe positive forandringer i deres hverdag?

Og det er her vi ser potentialet for gaver.

Gaver er nemlig også en mulighed for at blive præsenteret for nogle ting som man ikke selv er stødt på før. Gaver kan inspirere og udvide modtagerens horisont, og i stedet for at forsvinde ind i hverdagens trommerum af business as usual, kan en gave der ligger lidt udenfor sætte skub i nogle forandringer.

 

Tricket er at vælge noget, som ligger i en boldgade modtageren allerede er interesseret i, så gaven ikke ender som det famøse skabs-spild.

 

For eksempel:

  • Den der elsker god kaffe: giv en lækker økologisk, fairtrade kaffe sammen med en genanvendelig kaffekop. Det spiller ind i interessen men giver ham også muligheden for at prøve noget nyt og opgradere kaffevanen til den bæredygtige variant – på en spændende måde.
  • Den der elsker hudpleje: ved de hvor mange lækre faste sæber der findes idag? Eller at man kan skrubbe sit ansigt med en facescrub lavet på kaffegrums? Introducer dem til den spændende verden af lækker bæredygtig hudpleje med masser af luksus vibes.
  • Den der ynder at tage sin egen madpakke med: Giv dem en opgradering fra plastikposen og sølvpapiret til en to-go pakke der tager godterne fra flad til festlig og samtidig støtter dem i deres ambitioner om mindre plastik.

 

 

På den måde ved du at modtageren allerede har grundlaget for at bruge gaven i sin hverdag, samtidig med at du tilføjer et twist, en bæredygtig vinkel, som kan inspirere og skabe en lille positiv forskel.

Det er det vi kalder Kickass metoden til mere bæredygtige gaver. Fordi gaver både skal være sjove, lækre og overraskende (eftersom indpakning er et centralt element af gaver konkluderer vi at overraskelse er rimelig vigtigt) - og nu kan de også være bæredygtige. 

 Så hvad siger du? Er det gavnligt at træde udenfor ønskelisten hvis man vil give mere bæredygtige gaver? Eller den sikre rute til spild?

 

Se mere af det bæredygtige farverige gavepapir her (psst, det er cradle to cradle certificeret!)

eller se alle vores bud på bæredygtige gaver her

Skriv en kommentar