Considershop

Gaveposer i Uld

39,00 kr 54,00 kr

Uld og mellemlægsservietter

Upcyclet, vintage og en kvalitet man sjældent finder idag - de fineste gaveposer i lækker uldstof i en blød rød-brun farve, nogen med smukke mellemlægsservietter. Nok den nemmesete måde at levere en lækker oplevelse til modtageren af gaven. 

  • Gaveposer af vintage uldstof, håndsyet i Danmark. Alle størrelser kommer både med og uden broderi.
    Vælg mellem 4 størrelser: Vinpose (34 x 15 x 6), lille (32 x 32 x 7), medium (39 x 37 x 7) og stor (46 x 44 x 8). 

Bemærk: meget få af hver pose

Syet af Hanne og Annemette

Poserne er blevet vækket til live af Hanne og Annemette som har deres gang i genbrugsbutikken Promissio i Brøndby. Butikken er aktiv i upcycling og der bliver blandt andet syet puder, poser og bolde af de tekstiler som ikke kan sælges. 

Stofposen er syet med stoffets yderste kan i toppen, hvilket givet et fint dekorativt element og god holdbarhed. Bunder er syet med hjørner der skaber en flad bund. Stoffet er vintage, formodentlig ren uld eller et uld/bomulds-mix fra 50'erne.

Posen kan selvfølgelig bruges igen og igen og holde mange mange år. Lad dem gå på omgang blandt veninder, eller gør brug af dem hvert år til familie-jul. 

Med eller uden unikke mellemlægsservietter?

De smukke doilies kommer ofte ind i genbrugsbutikken men sjældent ud... der er ikke så meget salg i dem. Så da vi kom til Hanne med ideen om at sy gaveposer, hev hun en skuffe frem med de fineste (og ofte håndlavede!) mellemlægsservietter. 

Du kan vælge om du vil have din gave pose uden eller med de smukke unikke doilies. 

Til de store og uregerlige

Selvom mange gaveposer laves lidt små (det ser bedre ud på billeder), så bonger det ganske fint ud på bæredygtigheds-skalaen at putte de større gaver i en pose også. Derfor har vi sørget for at der også er poser til de uregerlige og de store. Det der mærkelige stykke legetøj? jep, put det i en gavepose...