Bæredygtigt gavepapir

Gavepapiret skal fragtes med GLS, og minimumskøbet er 2 ruller - men bland som du lyster!

Af kedelige og tekniske årsager kan vi kun sende gavepapiret med GLS (det er lidt længere end de fleste pakker…) og kun hvis der minimum er to af gangen 😅 

Smuk, kreativ og bæredygtig indpakning 

Der sker heldigvis rigtig meget med den bæredygtige indpakning i disse år - og her følger vi med så du hele tiden kan få den mest spændende og miljørigtige indpakning. Vores gavepapir er enten genbrugspapir, FSC certificeret eller Cradle to cradle certificeret - og vi ringer gerne til producenten og stiller spørgsmål, så vi er sikker på de mener det.   

Fra rød til grøn, naturlig til pang - mens udvalget stille og roligt bliver større udvides paletten af hvad bæredygtigt gavepapir kan være - og vores kollektion kan kombineres på kryds og tværs. 

Her er ingen julemænd eller snefnug, ingen fødselsdagsflag eller lyserøde babysko, vi værdsætter nemlig gavepapir som kan bruges til alle begivenheder og sæsoner- også hvis man vælger at gemme det og bruge det igen senere; her er der ikke noget der dikterer, hvilket gavepapir du skal vælge. 

Sådan bliver gavepapiret mere bæredygtigt

Rigtig meget at det konventionelle gavepapir kan ikke genanvendes, bl.a. fordi det er belagt med plastik. Derfor er alt vores gavepapir (udover ofte at være genbrugspapir), også genanvendeligt igen ♻️  
Det er trykt med giftfri farve i Danmark, produceret i EU og altid 100 % plastikfrit. 

Men du behøver ikke dyrke det klassiske brune bæredygtigheds-look for at kunne pakke bæredygtigt ind. Tonerne på papiret er labre og smooth af udseende, kan have en anden farve på bagsiden, eller fine gulddetaljer der fanger lyset.

Så giv den bare gas og lad dig inspirere!