Considershop

Manillamærker af genbrugspapir

18,00 kr 25,00 kr

Kort fortalt

Manillamærket, det klassiske til-og-fra kort hvis design har rødder i den oldschool købmandsbutik. Denne model er en smule oversize og lavet af genbrugspapir. 

  • 10 stk manillamærker af genbrugspapir, 10 x 5,2 cm

Som prikken over i'et

Selvom til-og-fra kortet har en lavpraktisk funktion er de også en del af gavens design. Der er noget ved den ekstra lille detaljer som færdiggør gavens look, og under juletræet er der næsten ikke noget mere spændende end forsigtigt at vende gavemærket for at afsløre hvem gaven tilhører. 

Denne bæredygtige variant er et neutralt gavemærke som efterlader masser af rum til at være kreativ.
Gem små stykker fint papir og klip små figurer ud som sættes på. Skær et par små rifter eller lav et par huller til at sætte en blomst eller gren igennem. Dekorer med små tegninger, klistermærker og gamle glansbilleder. 

Taktil tekstur

Som vi ynder at sige om alle de lækre genbrugsmaterialer, så tilføjer fibrenes tidligere liv de smukkeste spor i overfladen - men det er fordi det passer. De små nistrer, de bitte små rester af fibre i forskellige farver, der gør papiret en smule rustikt, tilføjer noget tekstur. Og den tekstur gør manillamærket her lidt mere lækkert, lidt mere specielt. Det er en forskel som man mærker når man håndterer materialerne, og en detalje man bemærker (måske uden at tænke over det) når man ser den færdige gave. 

Fra lagerhal til laber 

Det sjove ved mange af de bæredygtige indpaknings-lækkerheder som der (heldigvis) kommer flere og flere af, er, at de kun kan købes i store mængder af virksomheder. Sådan er det med vores gavepapir som kommer i 130 m store ruller, og sådan er det også med mærkerne her.
Vi pakker dem omhyggeligt i mindre portioner, så du kan dyrke dine smukke, bæredygtige indpaknings-drømme

Vis os hvordan du vælger at bruge manillamærket, uanset om det er på en gave som til og fra kort, som en skuffe-label, et mini-kort eller en marmelade-markat, og tag os på Instagram (@considershop) så vi kan lade os inspirere af din kreativitet!